Økonomi: Sådan sparer du penge på økologi

150
0
DEL

Artiklen er lavet i samarbejde med den eller de virksomheder, der linkes til i denne artikel. Indlægget er altså betalt - det samme gælder eventuelle hyperlænker.

Hvad skal der til, for at du putter flere økologiske varer i din indkøbskurv, når du er ude at handle? Er dit svar lavere priser, er du langt fra den eneste, der har den holdning. 70 procent af danskerne svarer nemlig, ifølge en rundspørge foretaget af Wilke, at de ville købe flere økologiske varer, hvis prisen var lavere.

Faktisk går kun 6 procent af vores månedlige madbudget til at købe økologiske varer. Flere supermarkeder er derfor begyndt at sænke prisen på de økologiske madvarer — og her er Kiwi den helt store frontløber. De sænkede nemlig prisen på økologisk oksekød og svinekød med hele 20 procent sidste år. 

Flere supermarkeder sænker prisen på økologi

Efterhånden som efterspørgslen på billigere økologiske varer stiger, har flere supermarkeder sænket prisen. Føtex har blandt andet indført en ordning, hvor man får 25 procent rabat på økologiske fødevarer den første weekend i måneden.

Desuden har Coop, der blandt andet driver Kvickly, Fakta og SuperBrugsen, udarbejdet en plan, der over de næste fem år har til formål at sænke prisen på økologiske produkter i deres varehuse.

Flere vælger økologiske tekstiler, når de køber tøj

Det er dog ikke kun økologiske fødevarer, forbrugerne efterspørger. Også det økologiske tøj er blevet populært — især når det kommer til børnene. Økologisk babytøj  er nogle af er varer, børnefamilierne efterspørger.

Supermarkederne er desuden begyndt at oprette hele sektioner, der udelukkende har økologiske produkter repræsenteret i deres sortiment.

Gode råd til billigere økologi

Som det tidligere blev nævnt, er der flere supermarkeder, der er begyndt at sælge de økologiske produkter med rabat på særlige dage. På den måde er det muligt at købe økologi billigt.

Derudover bør du forsøge at købe sæsonens mad- og råvarer. I vinterhalvåret kan du med fordel købe økologiske gulerødder, knoldselleri og pastinakker. Om sommeren er det for eksempel tomater, agurker og andre sæsonvarer, der er billige. Lav derfor en spiseplan der læner sig op af de sæsonbestemte råvarer.

Brug flere grøntsager end kød. Grøntsager er nemlig billigere, de mætter og de er sunde. Man får altså mere for pengene, når man køber økologiske grøntsager frem for kød.

Derudover er det en fornuftig idé at købe mindre slik, sodavand, is, øl og vin. Det vil give mere luft i budgettet til at købe økologiske produkter. Hvis man vælger de usunde varer fra, vil man kunne købe økologisk — og stadig holde sig inden for budgettet.