Hold på dine ansatte – det sparer tid og penge!

31
0
DEL

Artiklen er lavet i samarbejde med den eller de virksomheder, der linkes til i denne artikel. Indlægget er altså betalt - det samme gælder eventuelle hyperlænker.

Mange erhvervsdrivende i Danmark overser, at det ikke bare er lige ud ad landevejen, når der skal erstattes ansatte med nye.

Der er flere aspekter, som gør, at man som arbejdsgiver bør have stor interesse i at bibeholde den kvalificerede arbejdskraft, og ikke starte forfra gang på gang, før man har trænet nyt personale til den ønskede grad.

Nye ansættelser er forbundet med et større indledende arbejde, før der overhovedet er fundet en kandidat. Der skal udformes jobopslag, de skal deles, der skal gennemlæses og sorteres i ansøgninger – og så skal der holdes samtaler. Måske lyder det banalt, men det kræver mange timers arbejde internt, ligesom der går man timer fra til selve interviewrunderne.

Når der endelig er fundet en kandidat, skal denne person oprettes i systemerne og hernæst oplæres. Den såkaldte onboarding sker også typisk ved, at en eller flere personer skal afsætte tid og planlægge oplæringen. Dertil kommer der regelmæssige afbrydelser i de efterfølgende arbejdsdage, da man også helst skal være til rådighed for spørgsmål. Det er naturligvis uundgåeligt, når man skal køre nye personer i stilling, men det tager værdifuld tid – og det bliver til mange timer, hvis det er en proces, der ofte gentager sig.

Løsningen: hold på dine ansatte!

God trivsel vigtigere end høj løn

Inden for organisationsteorien arbejder man med begreberne motivations- og hygiejnefaktorer. Hygiejnefaktorerne skal være på plads som et grundlag for at kunne bibeholde den ansatte. Disse er områder som løn, arbejdstid og lignende.

Bemærkede du, at løn ikke hører under motivationsfaktorerne? Det er fordi, de fleste ansatte godt ved, de kan få samme løn andre steder, da den er vurderet på erfaring og uddannelse. Lønnen er derfor ’bare’ noget, der skal være enighed om. Motivation kommer et helt andet sted fra, og er vigtig for en persons trivsel. Her er der tale om anerkendelse, udfordringer i jobbet, kompetenceudvikling, status, kollegaer og meget mere. Løn kan altså ikke skabe motivation, men arbejdsmiljø og trivsel samt udfordringer kan!

Derfor er det vigtigste, du kan gøre, at sørge for der er styr på arbejdsklimaet – både det fysiske og psykiske – samt sørge for, dine ansatte sidder med de rette opgaver og udvikler sig i deres stilling.

Det kan du gøre ved at indsamle oplysninger ved spørgeskemaer og desuden sørge for, der afholdes de aftalte MUS-samtaler.

Sørg derfor for, at jeres HR-personale altid har et vågent øje på hele staben.